Samsø en unik lille ø på 114km2, der næsten har alle Danmarks landskabstyper, hede, fjord, ubeboede holme, stenrev, stejle skrænter langs kyststrækningerne, bakkelandskab med dybe dale, smeltevandskløfter og frugtbare landbrugsområder.
Disse varierede landskabstyper giver et rigt og varieret dyreliv, hvor man ser altid en hare, et rådyr og majestætiske rovfugle. Et unikt spisekammer for både dyr og mennesker.  
På Samsø bor der ikke mindre end 45 forskellige nationaliteter! Hvilket giver et spændende og rigt kulturelt billede. Samsø har desuden hellige kilder, historier om trolde og underjordiske! Siden vikingetiden har Samsø været en historisk spændende Ø.
Samsø er en skøn og mangfoldig ø. Med mange muligheder for natur oplevelser, kunstbesøg, madoplevelser og meget mere.

Læs mere på https://www.visitsamsoe.dk/

dansebjerg

Rewild Yourself Retreatet bliver afholdt på skønneste Dansebjerg. Dansebjerg er en smuk bygning, med en fin historie bag.
Placeret på en høj med udsigt til havet og den smukke natur.

Dansebjerg blev bygget i 1934 og er siden renoveret med nænsom hånd, så den gamle storvilla har bevaret al sin rustikke charme.
Længe før Dansebjerg-villaen blev bygget på det lille bjerg, dansede ungdommen på dette sted ved de såkaldte klinegilder.
Fra omkring år 1500 til 1800 stod møllen Dantz-Bierg på grunden, indtil den blev flyttet til Koldhøj. I årene herefter henlå bakken som grusgrav.

Dansebjerg har i mange år været ejet af bl.a. sanger og sangskriver Poul Krebs og koreograf Ulla Krebs Bille. Deres vision har været at skabe et kreativt sted for kultur og erhverv. De gamle stuer i hovedhuset viste sig fra starten særdeles velegnede til musikindspilninger.

Konceptet omfatter nu – udover musik – udlejning til private, familier og virksomheder, foreninger, tv- og radiostationer og alle andre, der kan samle en god flok mennesker, der vil nyde sammenhold og hygge på Dansebjerg.

Du kan læse meget mere om Dansebjerg på www.dansebjerg.dk